Om Psykiatrizoom
Psykiatrizoom er et uafhængigt nichemedie, der dækker psykiatri, recovery og sociale indsatser i Danmark. Vi zoomer ind på nyhederne og holder øje med politiske mål, udspil og beslutninger på nationalt og regionalt plan.
Hvad vi dækker
Psykiatrizoom har kun tre stofområder:
- Psykiatri: behandling, kapacitet, rettigheder og de beslutninger, der former psykiatrien
- Recovery: det, der hjælper mennesker videre, og dem, der kender vejen indefra
- Sociale indsatser: socialpsykiatri, bostøtte, botilbud og de kommunale tilbud
Vi dækker områderne journalistisk. Det betyder, at vi følger pengene, læser udspillene og spørger ind til, hvad beslutningerne betyder for de mennesker, de handler om.
Hvem er Psykiatrizoom for?
Psykisk sygdom berører rigtig mange danskere, både dem, der selv er ramt, deres familier og dem, der arbejder med området hver dag.
Så uanset om du er psykiatribruger, pårørende, peer-medarbejder, psykiatrisk sygeplejerske, lokalpolitiker, journalist eller noget helt sjette, er du velkommen til at følge med.
Gratis og frit tilgængeligt
Alt indhold på Psykiatrizoom er gratis. Vi sætter stor pris på, at du skriver dig op til nyhedsbrevet. Så får du besked direkte i indbakken, hver gang vi har noget nyt, og du hjælper samtidig mediet med at vokse.
Om redaktøren
Psykiatrizoom er skabt og redigeres af Bjarke Blach på 31 år. Han har selv haft emnerne tæt inde på livet og kender dem både som fagperson og fra egen erfaring.
Han har læst to år på journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Fra 2020 til 2022 var han i flere praktikforløb som kommunikationsmedarbejder, blandt andet på forskningsprojekterne iPSYCH og FEMaLe ved Aarhus Universitet. Fra 2023 til 2025 arbejdede han som kommunikationsmedarbejder i Aarhus.
Kontakt
Har du et tip, en historie eller en kommentar? Skriv til bjb@psykiatrizoom.dk.
Vi behandler alle henvendelser fortroligt.